Alder og pris - hvad skal det koste?

Indlæg af Mads Thorup og Kristian Henriksen

Hvorfor bliver whisky dyrere med alderen? Og følges alder og pris på en whisky? Dette prøver vi at belyse lidt i dette indlæg – og vi kommer med et bud på en “gammel” whisky til en fornuftigt pris sidst i indlægget.

 Lad os starte med at belyse, hvorfor der er en tendens til, at whisky, der har lagret længere på fad, også er dyrere. Foruden omkostninger ved at opbevare fade over længere tid i form af lageropbevaring, faciliteter osv., så forsvinder der også cirka 2% af volumen af væsken, der er i tønden hvert år, ift. den mængde råsprit (new make), som er fyldt på fadet – dette kaldes “Angel’s share”. Angel’s share skyldes fordampning gennem tønden og evt. spild gennem små sprækker i træet. Dette er altså ikke et tab på 2% af startvolumen eller tøndens volumen, men volumen af den væske, der er tilbage i tønden. Dvs. efter 50 år, så er der altså ikke forsvundet 100% – heldigvis! 🙂

 For at sætte nogle tal herpå, så vil en standard 10 års whisky, der er lagret i en tønde, altså kun have 82% whisky tilbage ift. den startvolumen råsprit, som blev hældt i. Efter 18 år vil der være 70% tilbage. Efter 30 år vil der være 55% tilbage og efter 40 år vil der blot være 45% whisky tilbage.

Det vil altså sige, at en whisky, der har lagret på fad i 40 år, kun giver næsten halv så mange flasker som en whisky, der har lagret på fad i 10 år. Alene dette gør, at ældre whisky koster mere.

Alder og pris - hvad skal det koste? Hvorfor bliver whisky dyrere med alderen? Og følges alder og pris på en whisky? Dette prøver vi at belyse lidt i dette indlæg #Skotland #Whiskydk

Whiskyblog - Indlæg om Alder & Pris Tweet

Foruden tab ved Angel’s share, forsvinder der også noget whisky, som trænger ind i selve træfadet, som absorberer den væske, der er i tønden. Dette svind går under navnet “Devil’s cut”. Andelen af Devil’s cut afhænger af flere faktorer såsom trætype, fadstørrelse, og om det er et nyt fad, eller et fad der har været brugt til andet væske tidligere. Hvis fadet f.eks. har haft en anden væske lagret, så har træet opnået en vis form for mæthed, hvorved mængden af væske, der trænger ind i træet, er mindre end et helt frisk fad.

Vi har denne gang smagt en 30 års cask strength single grain fra North British, som kan erhverves for under 1500 kr. flasken. Farven på whiskyen minder om en mørk og dyb rav-/ karamelfarve. I næsen er der dejlige noter af karamel, sherry, vanilje og let krydret. Et par dråber vand i whiskyen bringer nogle mere frugtige noter frem i duften. Når whiskyen smages, kommer der en intens sødme med dejlige karamel- og sherrynoter med et hint af kaffe. Ligeledes gives der et indtryk af en krydret smag, som minder henimod en krydderkage med smag af vanilje. Ligesom i duften kommer der også i smagen nogle mere frugtige noter ved tilføjelse af et par dråber vand i whiskyen. Eftersmagen giver en dejlig afrundet smag, hvor sherryen, vaniljen og karamellen bliver hængende.

Generelt set en rigtig lækkert dram, som er til at komme til økonomisk og efter vores mening er alle pengene værd. Uden tvivl gaven til ham eller hende, som sætter pris på en dejlig afrundet og sød whisky. Et andet bud på en gammel whisky til en fornuftig pris, er 30 år invergordon fra Wilson & Morgan, som kan findes på linket nedenfor.

Foruden mængden af flasker, der tappes, er mindre for ældre whisky, så er der en tendens til, at ældre whiskyer, som er blevet tappet for år tilbage, er steget endnu mere i pris. Dette skyldes, at antallet af flasker er reduceret endnu mere´, da der er blevet drukket og åbnet nogle flasker i tidens løb. Dette gør dem endnu mere eftertragtede, da det er sværere at skaffe en flaske, som ikke er åbnet.

Whisky.dk produkter i denne opskrift

North British 1991 Whisky

Invergordon 1984 Whisky

GlenAllachie 1990 Whisky