I hjertet af Speyside ligger Dufftown, hvor Mortlachs lille destilleri har været en del af byen siden 1823, hvor destilleriet blev grundlagt af James Findlater. I øvrigt som det første (lovlige) destilleri i byen.
Gennem årene har Mortlach opnået en nærmest mytisk, kultagtig status, da deres udsøgte whisky kun er blevet fremstillet i små mængder, hvoraf størstedelen er blevet brugt af masterblenders til at skabe rygraden i andre destilleriers årgangswhisky. Blandt andet i Johnnie Walker Blended Whisky. Og da man ikke som sådan har besøgscenter eller haft mulighed for at komme på besøg uden aftale, har destilleriet altid haft lidt et ry som det “hemmelige” destilleri.
Selve destillerihallen er kæmpe stor, og det første der slår en, er de mange forskellige typer kedler der benyttes. Normalt er man vant til ens keddeltyper, men hos Mortlach er netop en af egenskaberne, brugen af forskellige kedelformer. Resultatet er en spiritus med forskellig smag, hvilket netop er formålet hos Mortlach.