Bandets søgen efter at finde og nu producere den perfekte rom har udviklet sig, på samme måde som bandets musik har. Første udgave var en gennemtrængende og fyldig udgave, mens Vol. 2 (lanceret i 2017) var en lettere og mere delikat sag.
Nu har Volbeat så endeligt føjet tredje version af deres eftertragtede rom til sortimentet. Nemlig Volbeat Rum Vol. lll. En mere prisvenlig udgave, hvilket der absolut ikke fornemmes i kvaliteten.
Volbeat-rom vol. III er et blend fra forskellige lande/østater som: Den Dominikanske Republik, Jamaica, Barbados, Guatemala, Guyana og Trinidad.
En slags “uni-rom” – en universalrom til alle. En rom, som romconnaisseurer vil elske – men også en rom, der kan omvende dem, som ikke er romentusiaster i forvejen. En koncentreret og alligevel delikat rom, hvor noter af honning, bagte pærer, karamel og chokolade på smuk og sødmefuld vis skaber denne smukke rom-oplevelse.
Hvad angår Volbeat-rom vol. III, har én tår samme effekt, som at én Volbeat-sang kan omvende en lytter til at blive fan.