Økologisk Ron Barcelo Romcocktail - Brusende Rababerdrøm med frisk lime

Cocktail med Ron Barcelo

Gadtoft & Visholm er endnu en gang gået i samarbejde med Whisky.dk om at skabe en ny bunke lækre cocktails. Denne gang er omdrejningspunktet rom, og så kan det jo kun blive godt. Vi har gjort alt for, at vores cocktails får tankerne hen på en solrig forårsdag. Det er lykkes super godt, og vi glæder os til, at I skal drikke med.

Vores største anbefaling går til Whisky.dk, hvor du finder så mange kvalitetsprodukter, at det halve kunne være nok. Måske drikker du ikke whisky, men lad dig ikke narre af navnet. På www.whisky.dk finder du et bredt sortiment af både rom, vodka, gin og meget andet. Du kan følge med i hverdagen hos whisky.dk på deres Instagramprofil og på deres hjemmeside. Rigtig god fornøjelse.

ROMCOCKTAIL MED RON BARCELO – BRUSENDE RABARBERDRØM MED LIME

Cocktails med Ron Barcelo Rom - de perfekte opskrifter til ren hygge
#RonBarcelo #GadtoftVisholm #Whiskydk

Gør Foråret mere hyggelig med romcocktails Tweet

Sådan gør du:

Kom rom, limesaft og sukkersirup i en shaker og shake godt i 20 sekunder. Fyld glasset med is og si indholdet fra shakeren over. Top med brusende rabarber sodavand til glassets kant, og pynt med frisk mynte.

Læs hele magasinet fra Gadtoft & Visholm her

Om Ron Barcelo:

I december 1492 planter den spanske admiral Christoffer Columbus første gang sin fod på en skøn caribisk ø, som han straks navngiver Hispaniola. Allerede året efter vender han tilbage, og denne gang medbringer han sukkerrør, som vel må kunne trives i dette prægtige klima…? Genialt set!

Den Dominikanske Republik optager 2/3 af Hispaniola. Hovedstaden Santo Domingo er i dag hjemsted for den stolte, gamle romproducent Ron Barceló, der blev stiftet af den unge, mallorcinske ildsjæl, Julian Barceló, i 1929-30. Ron Barceló blev hurtig synonym med den bedste lokale rom og den hurtigst voksende virksomhed på øen. Ron Barceló Añejo så lyset første gang i 1970 i den unikke patenterede ravfarvede flaske ”Pitufita”. Derfra så Ron Barceló sig ikke tilbage…..

I 1980 præsenteredes Ron Barceló Imperial som af det ansete Beverage Test Institute of Chicago høstede roser som den bedste rom i verden og ovenikøbet med den højeste score nogensinde i instituttets historie (97/100).

Selve produktionen foregår i provinsen San Pedro de Macorís, der med en gennemsnitstemperatur på 30 og en luftfugtighed på 90% har de perfekte betingelser for at modne rom. Det foregår naturligvis efter alle kunstens regler på de fineste amerikanske egetræsfade. 1 års lagring her svarer til 4 år under køligere forhold!

Ron Barceló er en højkvalitetsrom med alle de klassiske dyder og er som sådan blevet tildelt et utal af guldmedaljer og andre hædersbevisninger ved internationale spiritussymposier. Ron Barceló, er blandt Den Dominikanske Republiks største og mest prestigiøse virksomheder og eksporterer størstedelen af sin produktion til 50 lande verden over.

Destilleriet er lavet med maksimalt fokus på et grønt miljø, og jeg vover påstanden om, at det er verdens mest miljøvenlige destilleri. Det bygger på følgende fakta:

• Der tilføres slet ikke ekstern energi. Kedlerne, der danner damp og kraft til el, drives af de pressede og tørrede sukkerrør.

• De laver årligt 33.000 KW strøm via solpaneler til at supplere med.

• Al co2 fra gæringsprocessen opsamles og lægges på tryktanke, som bruges til sodavand på den lokale Coca Cola fabrik. På den måde belastes klimaet ikke.

• Alt organisk materiale og spildevand fra gæringsprocessen ledes via rørledninger ud på sukkerrørsmarkerne som organisk gødning til de nye sukkerrør.

• Hele fabrikken er miljøgodkendt efter den internationale ISO 14.001 standard

Destilleriet tager et stort ansvar for alle de små landsbyer omkring fabrikken. De bruger en del af overskuddet til velgørenhed og driver således flere skoler, så alle børn kan gå gratis i skole. De har også ansat særlige medarbejdere, der sørger for, at alle kan læse og skrive, og at de, der gerne vil, kan få betalt efteruddannelse, så de kan blive faglærte arbejdere. De får mulighed for at omlægge deres arbejde, så det kan passe sammen med skole-, fagskole og universitetsuddannelse. 

Der er ingen tvivl, om at Barcelo er en rom, man kan drikke med en god smag i munden, på mere end en måde….

Citat ”Whisky og Rom magasinet #2 – 2017”

Whisky.dk produkter i dette indlæg

Ron Barcelo Rom