Thy Whisky og Whisky.dk Knæk Cancer Auktion

Støt Knæk Cancer og få dit eget 100 liters Thy Whisky-fad
Vi håber, at den opmærksomhed der er om Thy Whisky lige nu, kan være med til at hjælpe Kræftsagen.

Thy Whisky har derfor besluttet at donere et 100 liters whiskyfad, som en dag om 4-6 år kan blive til 200 flasker Thy Whisky. Dermed håber vi, at vi sammen kan rejse et bidrag til kampen mod kræft.

Fadet auktioneres til højstbydende på Whisky.dks auktionsside, op til Knæk Cancer showet på TV2. Det højest budte beløb ved hammerslag, doneres til Knæk Cancer.

Er du ikke selv interesseret i at byde, kan du hjælpe os, ved at sprede budskabet til virksomheder, whiskyklubber eller privatpersoner som gerne vil lave en whisky-investering med et godt formål.

Selveste Jim Murray har tilbudt at lave en privat whiskysmagning til vinderen af fadet – så der er virkeligt noget på spil her.

Whiskyfadet:
Det bliver dit helt eget whiskyfad – et 100 liter stort 2nd-fill oloroso sherryfad, som fyldes med et økologisk destillat lavet af Thy Whisky, fra kornet blev sået til flasken tappes. Fadet fyldes med 100 liter destillat, med en alkoholstyrke på 63.5% vol. Efter 4-6 års lagring tappes flaskerne til ca. 200 flasker. Alkoholstyrken vil afhænge af fordampningen (Angel’s Share).

Du er velkommen til at være med til fyldning og tapning af fadet, ligesom du tre gange undervejs i lagringen kan få en prøve, og følge fadets udvikling.

Jim Murray rejser efter aftale med ejeren af fadet og Thy Whisky til Danmark, for at give en privat whiskysmagning til vinderen af auktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Ring til Jakob hos Thy Whisky (23875533) for spørgsmål om fadet eller til Henrik hos Whisky.dk (20813743) for spørgsmål om auktionen.

[wpauction id=”2″ /]

Betingelser for deltagelse i Thy Whisky Knæk Cancer Auktion:

    1. Deltagelse forudsætter at byder er 18 år ved tidspunktet for budafgivelse
    2. Alle bud er gældende – både juridisk og etisk
    3. Auktionen starter d. 23. oktober 2019 kl. 12:00
    4. Auktionen slutter d. 26. oktober 2019 kl. 20:00
    5. Sidste bud skal stå uden modbud i 5 minutter efter auktionens sluttidspunkt 
    6. Ønskes anonymitet skal bud sendes til Whisky.dk på info@whisky.dk
    7. Betaling af beløbet sker til Whisky.dk – det fulde beløb doneres til Knæk Cancer.
    8. Thy Whisky’s generelle betingelser for private fade og fadandele er gældende https://bit.ly/2BAG6VC
    9. Beløbet skal overføres indenfor 5 hverdage og senest d. 1. november 2019.